Menu
Kontakt
97 32 04 05

El-brande i huse med udvendig måler


Brandfare ved udvendige målere

Der har igen været en brand i et sommerhus i Søndervig, hvor branden startede i el-målerskabet som er placeret i ydervæggen. Den tyske familie der boede i huset overlevede med nød og næppe pga. brandalarmen vækkede dem.
 
Brandene opstår som regel ved en kortslutning inde i selve målerkassen, som i dette tilfælde har bredt sig til det stråtækte tag.
 
En overgang blev der lavet mange målere med stikben og de har desværre den svaghed at de er meget følsomme overfor fugt (blandet med saltet i luften ved Søndervig) som lægger sig imellem klemmerne lige under selve måleren og dermed skaber en kortslutning.

Det er disse målerkasser der har svagheden

Det er disse målerkasser med stikbensmålere monteret, der har svagheden med at der kan trækkes fugt og salt ind i dem.
 
Har du en el-måler som denne, bør du få kontrolleret om der er en stikbensklemrække i den og hvis der er få den udskiftet.

Fugt og salt trænger ind i målerkassen

Fugt og salt trænger ind i målerkassen og lægger sig oven på klemrækken.
 
Der kan derefter opstå en kortslutning imellem 2 faser pga. strømmen kan vandre igennem kombinationen af salt og fugt der ophober sig imellem klemmerne. 

Dæksler med dobbelt rude anbefales

Ved sommerhuse der udlejes skal målerstanden kontrolleres hver uge ved til og fraflytning af lejere. Ved huse med målerdæksler, hvor der ikke er dobbeltrude i bevirker det at lågen ofte skal åbnes for at kunne aflæse måleren, hvis man ikke er forsigtig med dette kan dækslet godt løsne sig i siden og dermed er der endnu større risiko for at fugt kan trækkes ind til måleren.
 
Derfor anbefaler vi, at udskifte dækslet til et dæksel med dobbelt rude, så man kan aflæse måleren uden af skulle have dækslet åbent - et nyt dæksel med dobbeltrude og pakningssæt koster 1.195,- + montering.

Der er en løsning på problemet

Vi kan udskifte klemrækken i måleren til en klemrække med ledninger, som er langt mindre følsomme for problemet med salt og fugt.
 
Endvidere monterer vi også et ekstra pakningssæt på selve måleren for at forbedre tætheden af måleren
 
Udgiften for udskiftningen af klemrækken ligger på ca. 2.600,- inkl. moms

Nye klemmer irer allerede

Her er en klemme fra en af vores kunder, hvor el-måleren er blevet udskiftet af RAH i år og denne blev klemme monteret ved målerskiftet.

Bemærk at klemmen allerede har kortslutningsskader, selvom den kun har siddet i måleren i under et halvt år.
 
Seneste nyt
12.4.16
Elektriker søges
Vi har travlt og mangler en dygtig elektriker snarest muligt (det er en fast......
11.3.16
Vigtig service på affugtere i sommerhuse
Har du styr på om din affugter i sommerhuset virker optimalt?Der kan ophobe sig......