Menu
Kontakt
97 32 04 05

Historie


Wieses historie

Firmaet blev startet af Carl Wiese i juni 1927, den startede i et kælderlokale under ejendommen Nørregade 3 under beskedne forhold. 

1927

Carl Wiese (født i 1902) startede Wiese A/S i juni 1927 (dengang Carl Wiese) i et kælderlokale under ejendommen i

Nørregade 3.


Carl boede sammen med sin kone Carla (født i 1905) i stueetagen ovenover værkstedet. 25 år gammel havde han mod på at starte en virksomhed op, som elektriker i det dengang nye fag (elektriciteten kom til Ringkøbing i 1910) og i det lille kælderlokale havde Carl både et lille værksted og solgte lidt varer herfra. I kælderlokalet ved siden af, holdte hans far der var blikkenslager virksomhed.


Senere flyttede forretningen op i hjørnelejligheden i samme bygning.

1938

I takt med at virksomheden voksede og børneflokken blev større, blev Nørregade 8 købt af Carl og Carla så både virksomheden og familien flyttede hertil. Her fik de en fin butik på dengang 20 m2 og her forblev virksomheden de efterfølgende 71 år.

1962

I 1962 købte Wiese bygningen i Nørregade 6, hvor der blev lavet en lille udstilling med hvidevarer, der på det tidspunkt var begyndt at blive populært i Danmark.

1963

Den dygtige håndværker Carl døde i 1963, hvorefter Carla Wiese i en alder af 58, førte virksomheden videre sammen med sine to sønner Hans og Reimer. På det tidspunkt var Hans 22 år (født 1941) og Reimer 20 år (født 1943).



Fra 1963-1968 kørte de videre med hjælp fra kollegaer og venner, da de manglede autorisationen.
Men fra 1966-1967 tog Reimer på installatørskole, så han selv kunne have autorisationen for firmaet.

Carla Wiese fulgte virksomheden på tæt hånd, indtil sin død i år 2000 i en alder af 95 år!

1969

Den 1. januar 1969 blev Hans og Reimer Wiese medejere af firmaet.

Butikken i Nørregade 8 blev i forbindelse med overtagelsen udvidet til det dobbelte og Carla Wiese flyttede på 1. salen ovenpå butikken.

1977

I anledningen af forretningens 50 års jubilæum, afholdtes der reception i forretningen den 1. juni.


På det tidspunkt drev Carla og Reimer butikken sammen, da Hans havde læst ingeniør og havde haft arbejde flere steder som dette, bla. i Algeriet (1968-1978).


Dengang var der 10 ansatte i forretningen.

1984

I 1984 overtog Wiese A/S, Åge Christensen som havde en el-installationsforretning ved siden af i Nørregade 10, herefter blev Nørregade 10 også lagt til forretningen.

2004

I år 2004 købte Morten Brændgaard (født 1980) sig ind i virksomheden og planen var dengang, at der skulle laves et ”glidende” generationsskifte over

2-5 år.

Morten var dengang 24 år gammel og var blevet udlært hos Wiese i 2000. Efter en jordomrejse, arbejde som elektriker i Holstebro og derefter installatøreksamen på Herning Erhvervsakademi, købte han 20% af firmaet den 1. juli. 



Firmaet havde på det tidspunkt 12 ansatte.

2007

Morten Brændgaard overtog resten af virksomheden og Hans og Reimer gik på pension efter ca. 47 år i firmaet.

2009

Den 27. april overtog Wiese, Hee El-Service. Hee El-Service blev startet af Bent Ove og Bodil Hansen i garagen på Hjortevej 3 i Hee i 1979. Montøren Hans Knudsen blev ansat i februar 1982.


Forretningen gik godt og i 1986 byggede de ny butik og kontor på Nørreager 2 i Hee.
Bent Ove døde i 2005 og derefter førte Bodil Hansen og Hans Knudsen butikken og Elforretningen videre indtil 2009.



Der var i butikken blevet mere og mere fokus på belysning og der var kommet flere mærker til i forretningen.
Derfor var butikken og værkstedet i Nørregade blevet for lille og utidssvarende, så den 1. september blev Hee El-Service og Wiese A/S samlet i en ny lejet butik og værksted på 1.200 m2 på Birkmosevej 22.

Her fik de en butik på hele 360 m2 og masser af lager- og kontorplads.

2010

Den 1. september startede Morten og hans kone Gitte, Lampemesteren.dk, som primært skulle sælge designer lamper på nettet i Danmark.

www.lampemesteren.dk

2011

Den 1. oktober startede Wiese A/S en satellit virksomhed op i Brejning. Brejning el-service blev startet op med Jesper Laursen i spidsen på hans privatadresse Kærhusvej 13 i Spjald.

Jesper Laursen var dengang 35 år.

2011

Her blev markedet udvidet for Lampemesteren. Dette blev med Lampenmeister.de, som skulle sælge designerlamper til det tyske marked i Tyskland, Østrig og Schweiz.

www.lampenmeister.de



Derudover startede Lampekongen.dk op, med billigere lamper i forhold til Lampemesteren.

www.lampekongen.dk

2012

Den 6. oktober blev Lampemesteren.no startet op, i første omgang med et samarbejde med 2 nordmænd, men dette fungerede ikke, så driften blev derfor trukket ”hjem” til Ringkøbing året efter.

 
 
 

2013

Den 15. marts startede virksomhedens anden satellit virksomhed op. Dette blev i Tim, med Kasper Hansen i spidsen for virksomheden.

Tim El-service startede op på Kaspers privatadresse på Sneppevej 16 i Tim.

Kasper Hansen var dengang 24 år.

2016

Som en del af strategien for det skandinaviske marked blev Lampemesteren.se opstartet i april og dermed blev Lampemesteren tilstede i 4 lande.

www.lampemesterne.se

2017

På grund af den voksende webshop blev Wiese blev igen udfordret på plads og den 1. oktober 2016 købte Wiese A/S en lagerbygning på Birkmosevej 18. Den blev efterfølgende bygget om med nyt kontor, butik og større lagerfaciliteter på i alt 2.400 m2, så den 11. marts 2017 åbnede den flotte nye 500 m2 store butik.



Firmaet havde på det tidspunkt 35 ansatte.



Her kan der så den dag i dag fejres 90 års jubilæum!

Seneste nyt
12.4.16
Elektriker søges
Vi har travlt og mangler en dygtig elektriker snarest muligt (det er en fast......
11.3.16
Vigtig service på affugtere i sommerhuse
Har du styr på om din affugter i sommerhuset virker optimalt?Der kan ophobe sig......